Med en 
stadigt voksende global befolkning er presset på klodens ressourcer større end nogensinde før. Stigende råvarepriser og et vedvarende pres på miljø og klima er udfordringer, der stiller krav om betydelige omstillinger af forbrug- og produktionsmønstre på globalt plan.
Set med danske øjne kan bioøkonomi spille en central rolle i denne omstilling. Det skyldes grundlæggende, at bioøkonomi opfylder to nødvendige kriterier: Det er samfundsøkonomisk fornuftigt og det kan fylde meget rent energimæssigt. Givet danske klimamålsætninger tilbyder bioøkonomi en relativ billig måde at løse et problem på, som samtidig øger forsyningssikkerheden og giver et stabiliserende supplement til vindbaseret elproduktionen. Samtidig har Danmark tilstrækkeligt biomasse til at dække omtrent halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2050. Det er et væsentligt bidrag – især set i lyset af, at biomasse i øjeblikket står for under 10 procent.
I denne analyse ser vi på de geografiske beskæftigelsespotentialer ved udrulning af bioøkonomien i Danmark med fokus på det regionale perspektiv.
Vi finder, at en realisering af biomassepotentialet vil skabe 23.700 job, hvoraf knap 80 procent er i landdistrikter. Afhængigt af antal og størrelse af de kommende bioraffinaderier vil enten færre landdistrikter opleve store beskæftigelseseffekter, eller mange landdistrikter vil opleve mindre beskæftigelseseffekter. Det kalder vi henholdsvis den centrale og den decentrale model og begge modeller er i øjeblikket på tegnebrættet.
Især landbrugssektoren vil opleve de positive beskæftigelseseffekter, men også energi og vandforsynings- og bygge og anlægsbranchen vil opleve efterspørgslen efter arbejdskraft. Omsat til uddannelsesniveauer finder vi, at godt 12.000 stillinger – svarende til mere end halvdelen – vil gå til danskere med en erhvervsuddannelse og omtrent 6.500 stillinger vil gå til danskere med højst en gymnasial- eller erhvervsgymnasial baggrund. Det er altså langt overvejende personer med kortere uddannelser i danske landdistrikter, der får glæde af beskæftigelseseffekterne.
For flere landkommuner er en øget årlig beskæftigelse på op mod 1.000 mand nok til at vende eller neutralisere den nuværende negative beskæftigelsesudvikling. Bioøkonomi kan dermed – udover at være samfundsøkonomisk rentabel og afgørende i håndteringen af klimaudfordringerne – være med til at holde hånden under beskæftigelsen i danske landdistrikter. Bioøkonomien kan dermed også indfri en politisk agenda om et mere ba- lanceret Danmark uden brug af særlige regionale subsidier eller bloktilskud.
Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics for fagforeningen 3F – Fagligt Fælles Forbund
