Replik: Der bliver brug for både bioethanol og biogas

Af Anne Grete Holmsgaard 

Lars Yde (Ingeniøren 3. februar) mener, at ethanol er ‘som en hund i et spil kegler i forhold til det fremtidige energisystem’, og at hele halmressourcen derfor bør reserveres til biogas.

Jeg har hørt argumentet om at reservere hele halmressourcen til biogas før, og undrer mig hver gang over, hvorfor folk, der arbejder med methanisering af CO2 fra biogas, finder det særlig relevant at hakke på bioethanol.Det virker også besynderligt at bruge MEC (Maabjerg Energy Concept) som eksempel, da MEC netop er baseret på en integreret produktion af 2G-bioethanol, biogas og en restfraktion (lignin), der i første omgang vil blive anvendt til kraftvarme. Pr. ton halm vil det give et udbytte på 6,5 GJ ethanol og 2,3 GJ biogas, altså 8,8 GJ energi, der kan anvendes til transport.

Hertil kommer lignin af en så høj kvalitet, at det på sigt vil kunne bruges til mere værdifuld anvendelse end at erstatte træpiller. Dette output er baseret på flere års test.

Et ton halm i biogas forventes at kunne give 5,2 GJ biogas plus en fast biomassefraktion, der er større end i MEC, men af knap så høj en kvalitet. Hvis formålet er at erstatte fossil olie i transport, er udbyttet derfor større i MEC’s kombinerede ethanol- og biogasproduktion. Jeg kunne imidlertid aldrig drømme om at bruge det som argument for, at al halm i Danmark bør reserveres bioraffinering.

Teknologier kan jo udvikle sig over tid, og det vil kun være godt, hvis biogasanlæggene får overvundet de nuværende problemer med den nødvendige forbehandling, lang opholdstid i tanken mv.

Sagen er jo, at det bliver en meget stor opgave at omstille transportsektoren. I Energifondens projekt ‘Grøn Roadmap 2030’ viser analysen, at der er behov for at satse kraftigt på såvel flydende biobrændstoffer som el og biogas for at nå et reduktionsmål på 35-40 procent i vejtransport i 2030. De 35-40 procent er det reduktionsmål, Danmark forventes at få for non-ETS, hvor transport og landbrug fylder næsten 80 procent.

Analysen viser endvidere, at flydende biobrændstoffer er den billigste vej til reduktion af CO2-udslippet frem til slutningen af perioden i 2030, hvor el forventes at blive billigere. Det skyldes blandt andet, at det hverken forudsætter skift af køretøjer eller infrastruktur at anvende flydende biobrændstoffer. Men det forudsætter også, at der produceres stigende mængder avancerede biobrændstoffer (på halm og andre bi- og restprodukter), hvis målet skal nås omkostningseffektivt.

Helt så enkelt er det ikke med biogas. Her er der produktion nok, men det kniber med afsætningen. Det skyldes, at forudsætningen er skift til gasbus/lastbil, hvilket indebærer en merpris. Det samme gælder brændstoffet plus service. Det fremgik af en meget grundig workshop, som Det Økologiske Råd afholdt sidste år. De er derfor heller ikke overraskende, at Grøn Roadmap 2030 peger på, at det forudsætter en særlig indsats, hvis vi skal have mere biogas ind i transportsektoren.

Lars Yde skriver, at opgradering (methanisering) af CO2 fra biogas ikke kan ske i MEC. Det er ikke rigtigt. CO2 kan man både få fra biogasproduktionen, ethanolproduktionen og kraftvarmeanlægget (der er på biomasse). Det springende punkt er prisen. Her skriver Lars Yde, at ‘opgraderet biogas vil kunne produceres til ca. 0,60 kr./kWh’. Det lyder meget billigt, og det fremgår da heller ikke, hvilken elpris investeringsomkostninger samt hvor mange driftstimer/år mv., der er tale om for at nå den pris.

(Bragt på ing.dk den 3. februar 2016)

………………………

Også professor ved KU, Claus Felby, valgte at svare på Lars Ydes kronik:

Replik: Energiteknologier er komplimentære, også biogas og bioethanol

Af Claus Felby

Det er ærgerligt og uden fremsyn, at man gang på gang skal læse indlæg efter devisen: ‘Min teknologi er bedre end din teknologi’. Dette var også tilfældet med Lars Ydes kronik 2. februar, hvor budskabet var, at en egen biogasteknologi til halm var mere effektiv end en tilsvarende ethanolteknologi. En sådan tilgang er grundlæggende forkert i forhold til teknologiudvikling. Der er derimod behov for at integrere teknologierne, da de leverer forskellige produkter og ydelser, som vi har behov for.

Et gennemgående udsagn i kronikken var, at biogas udnytter halm bedre end bioethanol. Dette er ikke rigtigt. De teoretiske udbytter af henholdsvis methan og ethanol fra halm er i begge tilfælde ca. 10 MJ/kg halm, hvilket er logisk da det er to anaerobe processer. I praksis udnytter bioethanol processerne en højere andel af halmen, da forbehandling i kombination med enzymer øger tilgængelighed og omsætning. Begge processer udskiller stort set den samme mængde CO2, som tilsvarende kan opgraderes med brint, og begge processer kan ikke udnytte lignin fraktionen. Så ligesom for biogas kan man også for bioethanol øge udbyttet af energibærere ved hydrogenering samt returnere lignin til jorden, hvis der er behov for det.

Påstanden om at ethanolprocessen skulle udnytte halmen mindre effektivt end biogasprocessen er på alle områder ikke korrekt. Ethanolprocessen har den fordel, at proteinet i biomassen ikke ødelægges, og det kan udskilles som højværdi foderprotein. Noget som er meget vigtigt for at opbygge nye bæredygtige proteinkilder.

Biogasprocessen kan til gengæld håndtere en lang række forskellige biomasser og stiller slet ikke samme krav til råvarens kvalitet og beskaffenhed.

Ethanol kan bruges direkte i vores nuværende bilpark, som også i de næste mange årtier vil have en meget stor andel af forbrændingsmotorer. Ethanol er også et godt udgangspunkt til at lave jetfuels og en lang række kemikalier. Methan kan erstatte den fossile naturgas og kan, hvis den omdannes til methanol, gå direkte ind i en række processer i den petrokemiske industri. Methan brugt direkte som drivmiddel i forbrændingsmotorer har imidlertid udfordringer med lavere motoreffektivitet og udslip af ikke forbrændt methan, hvilket kan give en stor og uønsket drivhuseffekt.

I kronikken af Lars Yde fremføres det, at Energistyrelsens scenarier peger på biogas og ikke bioethanol. Dette er en fejllæsning. Scenarierne inkluderer muligheden af en dansk biobrændstofproduktion. De indeholder ikke et fravalg af hverken methan eller ethanol.

Maabjerganlæggets planlagte ethanolproduktion fremhæves i kronikken som værende et eksempel på dårlig udnyttelse af halm. Også her går det galt. Netop i denne proces integreres biogas- og ethanol-processerne med synergi til følge. Let opløselige carbonhydrater fra ethanolprocessens spildevand tilsættes svinegyllen og forbedrer dermed omsætningen af gyllen og oprenser spildevandet. Samtidig kan den ikke omsatte cellulose i fiberresten fra biogas omsættes i ethanolanlægget. Det er lige præcis den slags teknologiintegration som der skal til, hvis vi skal være fossilfrie.

Vi skal væk fra at betragte teknologier som isolerede øer. Bioenergi skal integreres ikke kun på tværs i energisystemet, men også på tværs af proteinfremstilling til foder og fødevarer samt byggestene til den kemiske industri. Det giver langt den bedste økonomi og ressourceudnyttelse både på drifts- og samfundsniveau. Lad os nu fremover løfte hovedet, når vi diskuterer energiteknologier, det giver som regel det bedste udsyn.

(Bragt på ing.dk d. 4. februar 2016)