Folketinget – spørgsmål og svar

Liste over spørgsmål fra medlemmer af Folketinget og svar fra relevante ministre, der direkte eller indirekte relaterer til avanceret bioøkonomi og bioraffinering.

Spørger: Pia Olsen Dyhr (SF)

Spørgsmål S501:

Hvad er regeringens holdning til Maabjerg Energy Concepts projekt om produktion af 2. generations bioætanol på basis af halm m.v., og hvad vil regeringen konkret gøre for at fremme projektet, før Maabjerg Energy Concepts tilsagn om EU-støtte bortfalder i marts måned?

3. februar 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S501:

http://www.ft.dk/webtv/video/20151/salen/48.aspx?as=1#pv 
Tidskode 13:55:00

 

Spørger: Jens Joel

Spørgsmål S494

Hvad agter regeringen at gøre for at realisere projektet Maabjerg Energy Concept, der kan skabe op mod 1000 arbejdspladser omkring Holstebro, inden 1. april, hvor projektet ellers mister sine knap 300 mio. kr. i EU-støtte?

(Spm. nr. S 494).

20. januar 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S494:

VIDEO (eksternt link altinget.dk)

Spørger: Annette Lind

Spørgsmål S 272:

Er ministeren enig med Venstres gruppeformand, Søren Gade, direktør for Novozymes, Peder Holk Nielsen, og Bendt Bendtsen MEP for Konservative i, at Folketingets partier bør stå sammen og støtte oprettelsen af et avanceret bioethanolanlæg, og at det kan ligge, som Socialdemokraterne allerede støtter, i Måbjerg ved Holstebro, jf. debatindlægget »Der ligger 2.250 job på en mark mellem Holstebro og Struer« i Jyllands-Posten den 10. november 2015?

23. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S 272:

Idéen om at samle bioethanol, biogas og kraftvarmeproduktion i samme koncern for derigennem at opnå nogle positive synergieffekter er spændende og perspektivrig.

Vi følger fortsat udviklingen på området, og vurderer løbende, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilpasse de vilkår, der er gældende for sådanne virksomheder.

 

Spørger: Pia Olsen Dyhr
Spørgsmål US 17
Vil ministeren oversende en opstilling i skemaform over Danmarks udledning i
den ikke-kvoteomfattede sektor i 2005, i 2020 (EU mål + forventet dansk
udledning) og i 2030 (35 pct., henholdsvis 40 pct. reduktion i forhold til 2005 ud
fra en betragtning om, at kravet til Danmark vil komme til at ligge inden for dette
spænd)? Opstillingen bedes angivet i tons CO2-ækvivalenter og fordelt på
sektorer, dvs. transport, landbrug og øvrig udledning. For øvrig udledning
ønskes det vurderet, hvor stor en del af udledningen der kan tilskrives
opvarmning i det åbne land, dvs. i områder, som ikke er dækket af fjernvarme.
3. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 17:
Energistyrelsens basisfremskrivning rækker kun frem til 2025. For at give et bud
på udledningerne herefter, er der givet et groft skøn, baseret på en
fremskrivning for 2025. Der er en generel usikkerhed knyttet til alle fremskrevne
forventninger, men usikkerheden omkring 2030-udledningerne er særligt stor.
Tallene for 2025 er derfor præsenteret i tabellen, opdelt på sektorer. 2030-tallet
er grundet den betydelige usikkerhed ikke sektoropdelt .
Danmarks EU-forpligtelse til at reducere drivhusgasudledningen i de ikke –
kvotebelagte sektorer i perioden 2021-2030 er endnu ikke fastlagt. I 2016 vil
Kommissionen komme med forslag til fastlæggelse af medlemslandenes
individuelle mål. Det Europæiske Råd har vedtaget, at målene skal baseres på
medlemsstaternes BNP pr. indbygger og, at ”høj-BNP medlemslandenes”
reduktionsmål skal justeres i forhold til omkostningseffektivitet. Derudover vil de
konkrete mål bl.a. afhænge af, hvilke emissionsfaktorer og basisårsemissionstal
mv. der anvendes til at beregne udledningsretten i perioden 2021-30 samt
slutmålet for 2030. Der vil først være fuld klarhed over dette, når
Kommissionens forslag foreligger.
I tabellen angives et interval for Danmarks udledningsret i 2030 på 22 -25 mio. t.
CO2-ækvivalenter. Det svarer til, at Danmark pålægges et reduktionsmål for
udledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer på 35-40 pct. ift. 2005.
* Øvrig dækker over energi- og forsyningssektor, fremstilling inkl. byggeri samt affald og spildevand.
Note: Tallene er baseret på Energistatistikken fra 2012 og Basisfremskrivningen 2014. Dette er
valgt, idet basisfremskrivningen fra 2014 er den nyeste fremskrivning, og den baseres direkte på
energistatistikken fra 2012. Der er i realiteten nyere statistik til r ådighed, men for at sikre metode-
og datakonsistens imellem historiske data og fremskrivning, er dette udgangspunkt valgt.
De ovennævnte tal er baseret på, at man opretholder den nuværende
sektoropdeling, og at byrdefordelingsbeslutningen kommer til at g ælde for de
sektorer, som for nuværende er omfattet af EU’s byrdefordelingsaftale for de
ikke-kvotebelagte sektorer. Kommissionens 2030-meddelelse nævner tillige
muligheden for at udskille landbrugets emissioner i en separat søjle. Desuden
har Det Europæiske Råd besluttet, at optag og udledninger af drivhusgasser fra
jorde og skove som noget nyt i EU skal reguleres i perioden 2021-2030. Det er
uklart, hvordan dette evt. kan påvirke sektoropdelingen og byrdefordelingen.

Spørger: Mette Abildgaard

Spørgsmål US 13 :

Hvad er Danmarks muligheder for at nå 10% vedvarende energi i transporten i 2020, hvis dette ikke må ske med en øget brug af 1G biobrændstoffer?

2. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 13 :

Jeg skal henvise til den kommende analyse af alternative muligheder til opfyldelse af VE-målet for transportsektoren, som er omtalt i svaret på spørgsmål 12.

I forhold til muligheden for anvendelse af 1. generation biobrændstof kan det oplyses, at EU har fastsat en grænse for iblanding af 1.g. biobrændstoffer til 7 pct., hvilket er væsentligt mere, end der anvendes i dag.

Ud over 1.g. biobrændstoffer kan 2.g. biobrændstoffer (gas og flydende) ligesom eksempelvis el til tog også bidrage til målopfyldelsen. Det vurderes samlet set at være teknisk muligt at opfylde målet på flere forskellige måder, hvor der samtidig tages højde for begrænsningerne på anvendelse af 1.g. biobrændstoffer.

 

Spørger: Mette Abildgaard

Spørgsmål US 12: 
”Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser (herunder provenueffekter),
hvis Danmark vælger at indføre et iblandingskrav for 2G biobrændstoffer på
2,5% i benzin som et dansk svar på EU’s krav til medlemslandene om at
forholde sig til ILUC inden udgangen af 2016? Hvad bliver den forventede
konsekvens for bilisterne, som køber henholdsvis benzin og diesel?”
2. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 12: 
Med udgangspunkt i Energiaftalen af 22. marts 2012 er der igangsat en analyse af
alternative initiativer til at leve op til EU’s forpligtelse ift. VE i transport.
Jeg forventer, at denne analyse vil belyse provenu- og priseffekter mv. Jeg vil derfor
afvente analysens resultater.

Spørger: Andreas Steenberg

Spørgsmål US 5: 
I Energiaftalen af 22. marts 2012 står der på side 7: “Der gennemføres ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU’s forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.” a) Hvornår er denne analyse færdig? b) Hvornår indkalder ministeren til drøftelser i forligskredsen om en ændring af loven? c) Vil regeringen støtte, at der stilles krav om iblanding af 2 pct. 2. generationsbioethanol?
9. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 5:
Den omtalte analyse er under udarbejdelse og forventes afsluttet hurtigst muligt.
Det bemærkes, at der i juli måned 2015 blev vedtaget nogle ændringer af VE-
direktivet, som har direkte effekt på den danske opfyldelse af målet. Dette omfatter
en begrænsning på anvendelse af 1.g. biobrændstoffer, et mål for anvendelse af
avancerede biobrændstoffer og ændrede regler for beregninger vedrørende
anvendelse af VE-el. Disse ændrede rammebetingelser for opfyldelse af VE-målet vil
naturligvis indgå i analysen.
Når analysen foreligger, vil der blive indkaldt til drøftelser i forligskredsen. Dette
forventes at ske i starten af 2016.
Regeringen har ikke pt. taget stilling til spørgsmålet om et iblandingskrav på 2.
generations bioethanol.