Folketinget – spørgsmål og svar

Liste over spørgsmål fra medlemmer af Folketinget og svar fra relevante ministre, der direkte eller indirekte relaterer til avanceret bioøkonomi og bioraffinering.

Spørger: Jens Joel

Spørgsmål S 47:

Hvad er baggrunden for, at regeringen ikke vil sikre realiseringen af projektet Maabjerg Energy Concept, der kan skabe op mod 1.000 arbejdspladser omkring Holstebro, og som har modtaget milliontilskud fra EU?

7. oktober 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S 47:

Tak for det, og tak til hr. Jens Joel for spørgsmålet om Maabjerg Energy Concept.

Lad mig starte med at sige, at det var med stor beklagelse, at jeg i sidste uge modtog besked om, at Maabjerg Energy Concept havde valgt ikke at gå videre med deres bioætanolprojekt. Jeg vil da også gerne slå fast, at regeringen havde taget meget et væsentligt initiativ for at give MEC mulighed for at realisere projektet. Det har vi gjort ved at indgå en aftale om, at der indføres et iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct. Det var regeringens håb, at ved at indføre et iblandingskrav var der givet en tilstrækkelig sikkerhed for afsætning af avancerede biobrændstoffer, således at finansieringen kunne komme på plads. Vi har med andre ord forsøgt at skabe de rette rammevilkår med iblandingskravet, men værket har vurderet, at projektet ikke var kommercielt attraktivt nok til, at der kunne samles tilstrækkelig kapital.

Jens Joel (S) :

Tak for det. Tak til ministeren for svaret og jo i virkeligheden også tak til ministeren og regeringen for, kan man sige, at sige A, nemlig at lave et iblandingskrav. Det synes jeg er et skridt fremad. Det betyder, at vi får en grønnere transport, hvis vi kræver, at der kommer ætanol og avancerede biobrændstoffer i vores transportsektor. Men hvis man ikke siger B, når man også har sagt A, så risikerer vi jo desværre, at det ikke kommer til at skabe arbejdspladser i Danmark, ikke kommer til at skabe 1.000 arbejdspladser i Holstebroområdet, men derimod kommer til at skabe arbejdspladser i Italien eller i Tyskland eller et andet sted, hvor vi skal købe vores bioætanol.

Derfor er mit spørgsmål egentlig, hvorfor regeringen ikke har vurderet, at man ud over iblandingskravet også skulle hjælpe med at få finansieringen på plads, hvorfor regeringen ikke har bistået med det, sådan så Maabjerg og de 1.000 arbejdspladser kunne blive en realitet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) :

Tak for spørgsmålet, og også tak for bemærkningerne omkring, at vi har gået et væsentligt stykke af vejen. Det er jo det, der har været efterspurgt, nemlig iblandingskravet. Det er det, som Maabjerganlægget har efterspurgt i lang tid, og jeg er meget glad for, at det er lykkedes for os at kunne fremsætte et lovforslag om det. Dermed har vi jo skabt et marked for, at andengenerationsbiobrændstoffer kan afsættes. Det er også at skabe kapital til at drive et sådant anlæg.

Det at drive virksomhed er efter regeringens opfattelse et kommercielt spørgsmål. Vi har det sådan i Danmark, at vi godt på nogle områder kan skabe en markedssituation og en efterspørgsel, men det at drive virksomhederne og herunder at stille kapital til rådighed må og skal ske på et kommercielt grundlag.

Jens Joel (S) :

Det vil jeg i mange situationer være enig med ministeren om, men nu er sagen jo bare, at det her værk ikke er et kommercielt værk, og at regeringen selv har søgt hos EU og fået tilskud, et tilskud, man ikke kan få til kommercielle projekter. Så regeringen har sådan set selv skrevet under i sin ansøgning til EU på at sige: Det her er ikke klart til at gå på markedet endnu, det er stadig væk et prækommercielt projekt, det er stadig væk et demonstrationsprojekt. Så kan ministeren jo ikke bagefter komme og sige: Vi har prøvet at få EU til at støtte, og det lykkedes os at få 300 mio. kr. hevet hjem fra EU, fordi det ikke er et kommercielt projekt, men nu kan vi ikke hjælpe dem mere, fordi det skal kunne klare sig på kommercielle vilkår.

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) :

Netop i forhold til at det ikke er et kommercielt projekt, har vi jo skabt et marked, og det synes jeg er den rigtige måde at arbejde på, nemlig at vi skaber en markedsmulighed for at afsætte andengenerationsbiobrændstoffer. Der er også andre virksomheder på det her område. Skal de så også have statslige tilskud? Der er jo biogas eksempelvis, som også skal leve op til det her. Skal de så også på en eller anden måde have statsgaranti for de lån? Jeg må sige, at jeg synes, at det er en meget, meget betænkelig vej at bevæge sig ind på, altså at vi skal til at drive virksomheder i Danmark på et kommercielt marked, hvor vi stiller forskellige garantier.

 Jens Joel (S) :

Nu ved ministeren jo også lige så vel som jeg, at biogas får støtte. Det er så en anden slags støtte, men det er jo stadig væk støtte. Vi betaler også støtte til simpel biomasse, som vi brænder af. Derfor kan man sige, at spørgsmålet her går på, at når man nu skal have en grønnere transport og man samtidig kan sikre 3F- og Dansk Metal-arbejdspladser, 1.000 stk. i Holstebro området, skulle vi så ikke samle den op? Der har Maabjerg Energy Concept jo sagt, at det, de har brug for, faktisk ikke er tilskud. Det er to ting. Det er et iblandingskrav, som ministeren har leveret på, og så er det lov til, at vi kan stille nogle garantier. Der synes jeg da at det er ærgerligt, at man ender med at sende arbejdspladserne ud af landet, hvis ikke man ønsker at finde en løsning.

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) :

For regeringen er det helt afgørende, det her skal være økonomisk bæredygtigt. Jeg vil sige, at jeg er den første til at beklage, at det ikke kan lade sig gøre alene med iblandingskravet, og derfor afsøges der jo også med spørgerens parti og en række andre partier i Folketinget, efter at der er blevet givet afslag fra den grønne investeringsfond, om der er andre muligheder. De drøftelser er vi jo inde i, og det er vi selvfølgelig også parat til at kigge på, men forudsætningen skal stadig væk være, at det skal være på et kommercielt grundlag.

Spørger: Jens Joel

Spørgsmål S 983: Agter regeringen at realisere projektet Maabjerg Energy Concept, der kan skabe op mod 1.000 arbejdspladser omkring Holstebro?

Den 20. april 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S 983:

http://www.ft.dk/webtv/video/20151/salen/79.aspx?i=2016-04-20T15:02:14

Spørger: Andreas Steenberg

Spørgsmål US 178 : Efter sigende er analysen af iblandingskrav af 2G-bioethanol i samarbejde med Maabjerg Bioenergy Concept færdig. Vil ministeren oversende den til udvalget? I benægtende fald, hvornår er regeringen klar med analysen, og hvorfor er den ikke kommet efter påske som lovet?

19. april 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 178

Jeg antager, at der refereres til den analyse, der blev annonceret med regeringens vækstudspil i efteråret 2015. Denne analyse skal se på mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer alene baseret på private investeringer og evt. EU-tilskud.

Analysen er i god proces. Det har taget lidt længere tid at få den færdiggjort end først antaget, men den forventes afsluttet snarest.

Spørger: Pia Olsen Dyhr (SF)

Spørgsmål S501:

Hvad er regeringens holdning til Maabjerg Energy Concepts projekt om produktion af 2. generations bioætanol på basis af halm m.v., og hvad vil regeringen konkret gøre for at fremme projektet, før Maabjerg Energy Concepts tilsagn om EU-støtte bortfalder i marts måned?

3. februar 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S501:

http://www.ft.dk/webtv/video/20151/salen/48.aspx?as=1#pv 
Tidskode 13:55:00

 

Spørger: Jens Joel

Spørgsmål S494

Hvad agter regeringen at gøre for at realisere projektet Maabjerg Energy Concept, der kan skabe op mod 1000 arbejdspladser omkring Holstebro, inden 1. april, hvor projektet ellers mister sine knap 300 mio. kr. i EU-støtte?

(Spm. nr. S 494).

20. januar 2016 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S494:

VIDEO (eksternt link altinget.dk)

Spørger: Annette Lind

Spørgsmål S 272:

Er ministeren enig med Venstres gruppeformand, Søren Gade, direktør for Novozymes, Peder Holk Nielsen, og Bendt Bendtsen MEP for Konservative i, at Folketingets partier bør stå sammen og støtte oprettelsen af et avanceret bioethanolanlæg, og at det kan ligge, som Socialdemokraterne allerede støtter, i Måbjerg ved Holstebro, jf. debatindlægget »Der ligger 2.250 job på en mark mellem Holstebro og Struer« i Jyllands-Posten den 10. november 2015?

23. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på S 272:

Idéen om at samle bioethanol, biogas og kraftvarmeproduktion i samme koncern for derigennem at opnå nogle positive synergieffekter er spændende og perspektivrig.

Vi følger fortsat udviklingen på området, og vurderer løbende, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilpasse de vilkår, der er gældende for sådanne virksomheder.

 

Spørger: Pia Olsen Dyhr
Spørgsmål US 17
Vil ministeren oversende en opstilling i skemaform over Danmarks udledning i
den ikke-kvoteomfattede sektor i 2005, i 2020 (EU mål + forventet dansk
udledning) og i 2030 (35 pct., henholdsvis 40 pct. reduktion i forhold til 2005 ud
fra en betragtning om, at kravet til Danmark vil komme til at ligge inden for dette
spænd)? Opstillingen bedes angivet i tons CO2-ækvivalenter og fordelt på
sektorer, dvs. transport, landbrug og øvrig udledning. For øvrig udledning
ønskes det vurderet, hvor stor en del af udledningen der kan tilskrives
opvarmning i det åbne land, dvs. i områder, som ikke er dækket af fjernvarme.
3. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 17:
Energistyrelsens basisfremskrivning rækker kun frem til 2025. For at give et bud
på udledningerne herefter, er der givet et groft skøn, baseret på en
fremskrivning for 2025. Der er en generel usikkerhed knyttet til alle fremskrevne
forventninger, men usikkerheden omkring 2030-udledningerne er særligt stor.
Tallene for 2025 er derfor præsenteret i tabellen, opdelt på sektorer. 2030-tallet
er grundet den betydelige usikkerhed ikke sektoropdelt .
Danmarks EU-forpligtelse til at reducere drivhusgasudledningen i de ikke –
kvotebelagte sektorer i perioden 2021-2030 er endnu ikke fastlagt. I 2016 vil
Kommissionen komme med forslag til fastlæggelse af medlemslandenes
individuelle mål. Det Europæiske Råd har vedtaget, at målene skal baseres på
medlemsstaternes BNP pr. indbygger og, at ”høj-BNP medlemslandenes”
reduktionsmål skal justeres i forhold til omkostningseffektivitet. Derudover vil de
konkrete mål bl.a. afhænge af, hvilke emissionsfaktorer og basisårsemissionstal
mv. der anvendes til at beregne udledningsretten i perioden 2021-30 samt
slutmålet for 2030. Der vil først være fuld klarhed over dette, når
Kommissionens forslag foreligger.
I tabellen angives et interval for Danmarks udledningsret i 2030 på 22 -25 mio. t.
CO2-ækvivalenter. Det svarer til, at Danmark pålægges et reduktionsmål for
udledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer på 35-40 pct. ift. 2005.
* Øvrig dækker over energi- og forsyningssektor, fremstilling inkl. byggeri samt affald og spildevand.
Note: Tallene er baseret på Energistatistikken fra 2012 og Basisfremskrivningen 2014. Dette er
valgt, idet basisfremskrivningen fra 2014 er den nyeste fremskrivning, og den baseres direkte på
energistatistikken fra 2012. Der er i realiteten nyere statistik til r ådighed, men for at sikre metode-
og datakonsistens imellem historiske data og fremskrivning, er dette udgangspunkt valgt.
De ovennævnte tal er baseret på, at man opretholder den nuværende
sektoropdeling, og at byrdefordelingsbeslutningen kommer til at g ælde for de
sektorer, som for nuværende er omfattet af EU’s byrdefordelingsaftale for de
ikke-kvotebelagte sektorer. Kommissionens 2030-meddelelse nævner tillige
muligheden for at udskille landbrugets emissioner i en separat søjle. Desuden
har Det Europæiske Råd besluttet, at optag og udledninger af drivhusgasser fra
jorde og skove som noget nyt i EU skal reguleres i perioden 2021-2030. Det er
uklart, hvordan dette evt. kan påvirke sektoropdelingen og byrdefordelingen.

Spørger: Mette Abildgaard

Spørgsmål US 13 :

Hvad er Danmarks muligheder for at nå 10% vedvarende energi i transporten i 2020, hvis dette ikke må ske med en øget brug af 1G biobrændstoffer?

2. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 13 :

Jeg skal henvise til den kommende analyse af alternative muligheder til opfyldelse af VE-målet for transportsektoren, som er omtalt i svaret på spørgsmål 12.

I forhold til muligheden for anvendelse af 1. generation biobrændstof kan det oplyses, at EU har fastsat en grænse for iblanding af 1.g. biobrændstoffer til 7 pct., hvilket er væsentligt mere, end der anvendes i dag.

Ud over 1.g. biobrændstoffer kan 2.g. biobrændstoffer (gas og flydende) ligesom eksempelvis el til tog også bidrage til målopfyldelsen. Det vurderes samlet set at være teknisk muligt at opfylde målet på flere forskellige måder, hvor der samtidig tages højde for begrænsningerne på anvendelse af 1.g. biobrændstoffer.

 

Spørger: Mette Abildgaard

Spørgsmål US 12: 
”Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser (herunder provenueffekter),
hvis Danmark vælger at indføre et iblandingskrav for 2G biobrændstoffer på
2,5% i benzin som et dansk svar på EU’s krav til medlemslandene om at
forholde sig til ILUC inden udgangen af 2016? Hvad bliver den forventede
konsekvens for bilisterne, som køber henholdsvis benzin og diesel?”
2. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 12: 
Med udgangspunkt i Energiaftalen af 22. marts 2012 er der igangsat en analyse af
alternative initiativer til at leve op til EU’s forpligtelse ift. VE i transport.
Jeg forventer, at denne analyse vil belyse provenu- og priseffekter mv. Jeg vil derfor
afvente analysens resultater.

Spørger: Andreas Steenberg

Spørgsmål US 5: 
I Energiaftalen af 22. marts 2012 står der på side 7: “Der gennemføres ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU’s forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.” a) Hvornår er denne analyse færdig? b) Hvornår indkalder ministeren til drøftelser i forligskredsen om en ændring af loven? c) Vil regeringen støtte, at der stilles krav om iblanding af 2 pct. 2. generationsbioethanol?
9. november 2015 – Ministeren Lars Christian Lilleholt svarer på US 5:
Den omtalte analyse er under udarbejdelse og forventes afsluttet hurtigst muligt.
Det bemærkes, at der i juli måned 2015 blev vedtaget nogle ændringer af VE-
direktivet, som har direkte effekt på den danske opfyldelse af målet. Dette omfatter
en begrænsning på anvendelse af 1.g. biobrændstoffer, et mål for anvendelse af
avancerede biobrændstoffer og ændrede regler for beregninger vedrørende
anvendelse af VE-el. Disse ændrede rammebetingelser for opfyldelse af VE-målet vil
naturligvis indgå i analysen.
Når analysen foreligger, vil der blive indkaldt til drøftelser i forligskredsen. Dette
forventes at ske i starten af 2016.
Regeringen har ikke pt. taget stilling til spørgsmålet om et iblandingskrav på 2.
generations bioethanol.