Lars Yde (Ingeniøren 3. februar) mener, at ethanol er ‘som en hund i et spil kegler i forhold til det fremtidige energisystem’, og at hele halmressourcen derfor bør reserveres til biogas. Jeg har hørt argumentet om at reservere hele halmressourcen til biogas før, og undrer mig hver gang over, hvorfor folk, der arbejder med methanisering af CO2 fra biogas, finder det særlig relevant at hakke på bioethanol.
