Brændstof fra majsrester ER mere klimavenligt end benzin
Er det virkelig rigtigt - som det fremgik af en overskrift i Information den 24. april og Ingeniøren den 28. april - at det er værre for klimaet at bruge majsrester til brændstof end at bruge benzin? Nej, naturligvis ikke. Men er det amerikanske forskerhold, der er kommet frem til denne konklusion, så bare helt galt afmarcherede? Nej, det er de heller ikke.
Foto: Chris Hudson
Nå, men hvad er så op og ned i denne ret så komplekse diskussion?
Lidt forenklet sagt, er der tale om, at det amerikanske forskerhold kun har en del af energibalancen – og dermed kulstofbalancen - med i deres undersøgelse. De har desuden valgt at anlægge en meget kort tidshorisont i vurderingen af kulstofbalancen.
Begge dele betyder, at resultaterne bliver meget anderledes end, hvis man tager hele kulstofbalancen med og vurderer den over en 20-årig periode, der er den ”målestok” FN’s klimapanel og EU anvender, frem for over en 5-årig eller 10-årig periode.
BioRefining Alliance har spurgt en gruppe forskere på Københavns Universitet - Niclas Scott Bentsen, Søren Larsen og Claus Felby - om deres vurdering af den amerikanske undersøgelse og hvorfor det giver et markant anderledes resultat, hvis man tager hele kulstofbalancen med og vurderer det over en 20-årig periode.
De danske forskere har anvendt de samme data som det amerikanske forskerhold anvender, samt sammenlignelige danske data for halm og kulstof i jorden:
I den amerikanske undersøgelse har forskerne kun set på den del af majsstokke og blade, der omdannes til sukker, der så igen gæres til bioethanol.
Derimod har de udeladt de øvrige produkter, der kommer ud af processen: Lignin, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion og vinasse, der kan anvendes til biogas. I begge tilfælde er der tale om produkter, der erstatter (eller kan erstatte) anden energiproduktion. De to udeladte produkter står for mere end halvdelen af kulstoffet i majsresterne.
Det andet handler om, hvor længe det kulstof, der pløjes ned, rent faktisk bliver i jorden. Her er den korte forklaring på forskellene, at kulstoffet frigives igen fra jorden over en årrække. Der er derfor stor forskel på den samlede kulstofbalance ved en vurdering over en 5-årig periode og over en 20-årig periode.
Konklusionen er, at hvor amerikanerne vurderer, at der er et samlet udslip på 70 g CO2-ækvivalenter pr. MJ ethanol i et 5-årigt perspektiv (og 49 g ved 10 år) er der ved 20 år tale om et udslip på 2 g CO2-ækvivalenter, når også ligninen regnes med, og endnu lavere, hvis vinassen tælles med.
Læs artiklerne om den amerikanske undersøgelse i Information og Ingeniøren og se professor Claus Felbys uddybende kommentarer under artiklerne.
