Ofte stillede spørgsmål til BioRefining Alliance

Hvad er 2G-biomasse?
2G-biomasse er biomasse, der ikke kan bruges som fødevare – eksempelvis halm og andre planterester, træ samt organisk affald. 1G-biomasse refererer til gengæld til biomasse, der  også kan bruges til fødevarer, dvs. afgrøder som majs, raps, hvede og sukkerrør.  

Hvorfor fokuserer BioRefining Alliance kun på Danmark og danske kompetencer?
Vi forholder os i høj grad til den globale udvikling. Men alliancens formål er at skabe øget værdi  for hele det danske samfund med udgangspunkt i de stærke kompetencer, vi allerede har inden for industri, landbrug og forskning.  Vi arbejder derfor for, at Danmark kan blive en af producenterne og ikke blot en af kunderne i den fremtidige internationale bioøkonomi.                                                                                  

Økonomi og marked

Hvad skal der til for at skabe et marked for 2G-bioethanol?
Danmark og resten af EU er forpligtede til at tilsætte biobrændstoffer til benzin og diesel. Fra udgangen af 2012 skal der være tilsat 5,75%.  I 2020 er målet 10% VE i transportsektoren – et mål, der ifølge EU især vil blive opfyldt med anvendelse af biobrændstoffer. Da det er billigere at producere 1G-biobrændstoffer vil konsekvensen være, at det er disse, der totalt kommer til at dominere markedet.
Den letteste måde at skabe et nyt marked på er ved at beslutte obligatorisk tilsætning af 2G-biobrændstoffer. Det er tilladt ifølge EU-reglerne. På det korte sigte vil det indebære en beskeden merpris for bilisterne, men systemet er kendt fra udbygning med vedvarende energi til el og varme, hvor den ekstra pris betales af elforbrugerne.

Hvad koster ethanol?
Prisen på ethanol har i de seneste 5 år ligget over prisen på benzin – med enkelte undtagelser. I gennemsnit har prisen ligget 1,5 kr. over benzinprisen pr. liter, men prisforskellen kan hurtigt ændres ved stigende priser på råolie eller stigende priser på majs og hvede, som det er tilfældet her i 2012, hvor der har været tørke i bl.a. USA.

Er 2G-bioethanol dyrere end 1G?
Ja, der er en merpris. Udvikling og produktion af 2G-bioethanol – typisk af halm, bagasse fra sukkerrør eller andre restprodukter – er en ret ny teknologi. Den er på nogle måder også mere kompliceret, fordi man skal have energien ud af den del af afgrøden, det er sværest at nedbryde. Men, restprodukter er til gengæld billigere og anvendelse af restprodukter og højtydende energiafgrøder lægger ikke pres på areal til fødevarer.  For samfundet og klimaet er det en gevinst. Men da 2G er dyrere end 1G, mangler der tilskyndelse til at potentielle investorer tør satse på 2G. Denne tilskyndelse kunne som tidligere nævnt være obligatorisk tilsætning af 2G-biobrændstoffer.

Hvor vil prisen på 2G være om 10 år?
Det er svært at spå om, men den stigende efterspørgsel efter fødevarer vil formentlig presse prisen på majs, hvede mv. op – ikke kun i år med tørke, hvor situationen er særlig grel. Højere fødevarepriser vil mindske prisforskellen mellem 1G- og 2G-bioethanol.  Det samme vil være tilfældet, hvis vi vælger at anvende afgrøder, der giver et  højere samlet udbytte pr. hektar. Det kan fx være konsorter, der giver et større halmudbytte end de sorter landbruget anvender i dag.
Stigende oliepriser vil også  gøre  prisforskellen mindre. Endelig vil der være en teknologiudvikling i 2G-bioraffinering, der kan bringe prisen ned.. Det kan tilsammen føre til, at 2G-bioethanol ikke er dyrere end 1G og benzin om 10 år, men det afhænger af mange faktorer, herunder priserne på halm og andre restprodukter, der jo også kan bruges til produktion af el og varme.

Hvor investeres der i 2G-produktion?
Danmark har verdens første demonstrationsanlæg (Inbicon i Kalundborg), men endnu ikke fuldskala produktion. Dog arbejder man på at få et fuldskalaanlæg i Maabjerg ved Holstebro klar i 2016. En fuldskalaproduktion er til gengæld på vej i Brasilien, hvor det første anlæg (i Algoa) er planlagt til produktion i 2013/14. Råstoffet vil være bagasse fra sukkerproduktionen, andre restprodukter og på længere sigt et nyudviklet energi-sukkerrør. Brasilien satser på flere anlæg. I Italien bygges det første anlæg i Cresentino med forventet produktion fra 2013. I Kina er der desuden truffet beslutning om, at der skal produceres 31 mio. tons 2G-bioethanol i den kommende 5 års planperiode.

Hvor mange job kan bioøkonomi generere i DK?
I første omgang vil de nye job være i  landbrug, transport og produktion i selv anlægget. På lidt længere sigt vil jobbene også være i produktion af avancerede bio-materialer.
Et anlæg som det projekterede i Maabjerg vil skabe op til 4.000 job i anlægsfasen og 1.000 job/år, når det er i drift. Der er – med det nuværende afgrødevalg på markerne – råmateriale til ca. 4 anlæg i Danmark, men ændret afgrødevalg vil kunne udvide det tilgængelige råstof kraftigt og samtidig skabe positive effekter for miljø og natur. AU og KU har i rapporten +10 mio. tons biomasse planen vurderet, at der på kort sigt vil kunne skabes 12.000-21.000 nye arbejdspladser  i DK.

Hvilke brancher kan få gavn af at satse på bioøkonomi?
På det korte sigt vil job typisk opstå i den primære sektor – typisk landbruget. Her kan man få gavn af, at landmændene kan tjene penge på restprodukter fra fødevareproduktion. Desuden kan branchen af høst- og indsamlingsteknologier også kunne drage fordel af det. I næste led kan brancher, der arbejder med forbehandling og teknologi til yderligere bioraffinering tjene  penge på det – især i form af teknologieksport.

Hvem kan aftage bioprodukter baseret på planterester?
På kort sigt vil iblanding af 2G-biobrændstof i benzin betyde at persontransport vil kunne aftage en del. På længere sigt er ambitionen at udvikle 2G-brændstoffer, der er velegnede til tung trafik såsom fly, lastbiler og skibe.
På materialesiden kan industrier, der hidtil har brugt olie i deres produkter, erstatte det med plantebaserede råstoffer - for eksempel virksomheder, der producerer plast, emballage, byggematerialer, kemikalier mv.
     

Bæredygtighed

Hvordan sikrer man, at biomasseudnyttelsen til energi og materialer ikke sker på bekostning af fødevareproduktion?
Ifølge +10 mio. tons-planen kan vi få tre gange så meget biomasse ud af det dyrkningsareal, vi har til rådighed i Danmark, uden at det går ud over fødevareproduktionen. Tredoblingen af biomassen kan dog kun ske ved en ændret sammensætning af afgrøder – herunder omlægge til afgrøder, de giver et større udbytte per areal. 

Desuden skal man primært satse på 2G-teknologien, så man eksempelvis kun anvender halmen fra en hvedemark til bioraffinering, mens hvedekernerne fortsat kan blive brugt direkte til fødevarer eller foder.

Hvordan undgår man, at en øget levering af biomasse til bioraffinering skader biodiversiteten?
Ifølge +10 mio. tons planen behøver man ikke inddrage yderligere landbrugsjord for at øge mængden af biomasse.  Ved i højere grad at bruge flerårige afgrøder kan sårbare arealer forvaltes mere skånsomt. Desuden kan man ligefrem øge biodiversiteten i naturområder, hvor fx høslæt og anden fjernelse af biomasse kan være en fordel.

Skal biomasse såsom træpiller i kraftværker udfases, så kun ”intelligent” udnyttelse står tilbage - og i så fald hvornår?
Vi vil komme til at anvende biomasse til el og varme i mange år endnu, fordi biomasse stadig er en relativ billig ressource – og en ressource, hvor der pt. ikke stilles krav til bæredygtighed. Men biomasse er også en begrænset ressource,  så hvis vi skal sikre, at vores dyrkningsegnede arealer både kan levere fødevarer, natur og biomasse til energi og materialer, skal vi stile efter at anvende biomasse der, hvor der ikke er andre gode alternativer. Vi har langt hen ad vejen alternativer til el og varme. Derimod har vi endnu kun få alternativer i transportsektoren, hvor olie er helt dominerende. Det vil derfor givet den største værdi for samfundet på længere sigt, hvis vi ”reserverer” biomassen til transport, materialer og energi til at balancere stigende mængder el fra vind og sol. Maabjerg Energy Concept er et godt eksempel på den nære fremtidens integrerede energianlæg, der både producerer 2G bioethanol og samtidig anvender restprodukterne til biogas (sammen med husdyrgødning mv.) og kraftvarme.      

Hvordan undgår man at udpine jorden, hvis også den såkaldte restbiomasse fjernes fra de dyrkede arealer?
Man skal naturligvis ikke fjerne al biomasse fra de dyrkede arealer, men man kan som nævnt godt fjerne mere end man gør i dag. Der er dog arealer, hvor kulstofindholdet allerede er på et kritisk lavt niveau – især i Østdanmark. Her skal man ikke fjerne yderligere restbiomasse, men derimod tilføje kulstof til jorden i form af fx halm eller efterafgrøder, der pløjes ned.

Teknologien

Hvordan laver man biomasse om til brændstof og materialer? Kort sagt – hvad er bioraffinering?
Det findes flere typer af bioraffinering alt efter, hvilket råstof man anvender, og hvad man gerne vil have omdannet det til. Eksempelvis skal biomasser bestående af lignocellulose (typisk 2G-biomasser) gennem en højteknologisk proces for i sidste ende at kunne blive til et brændstof eller et andet højværdiprodukt. I andre tilfælde af bioraffinering udnytter man i højere grad biomassens oprindelige struktur og vejen fra råstof til færdigt produkt bliver derfor kortere. I grafikken nedenfor kan man se, hvad lignocellulose skal igennem for at blive til forskellige slutprodukter:   

Hvad er lignocellulose?
Lignocellulose er en fællesbetegnelse for de vigtigste bestanddele i plantefibre: cellulose, hemicellulose og lignin. Cellulose og hemicellulose kaldes også tilsammen holocellulose. Lignocellulose udgør omkring 75-85 % af alle grønne planter. Halmstrå består eksempelvis af ca. 35-40 % cellulose, 20-30 % hemicellulose og 20-25 % lignin.

Hvad er sukkerplatformen?
Mange biobrændstoffer og bioprodukter er baseret på sukker – deraf betegnelsen sukkerplatformen. Grafikken viser, hvad der skal til for at forskellige typer af biomasse bliver til sukker:

Hvis man gerne vil læse mere om teknologien bag bioraffinering kan vi udover alliancens strategi og baggrundsraporter blandt andet anbefale Hvidbog om Perspektiver for Biobrændstoffer i Danmark side 17-25.