Ny elbil kører på bioethanol

Bilproducenten Nissan har udviklet en ny elbil, der gennem brændselsceller anvender bioethanol som brændstof. Prototypen, der som den første i verden bruger den såkaldte Solid Oxide Fuel-Cell (SOFC)-teknologi,  er netop blevet præsenteret i Brasilien.

Nissan forventer af den nye elbil eller e-Bio Fuel-Cell, som den bliver kaldt, får en rækkevidde på omkring 600 km. Desuden er det nemt at få den tanket op igen. For ved at anvende bioethanol som brændstof kan man benytte en allerede eksisterende infrastruktur gennem de traditionelle tankstationer – især i Brasilien, hvor man både producerer og kører på store mængder bioethanol fra primært sukkerrør. Det gør den nye el-bil uafhængig af ladestandere og de stadig sjældne brinttankstationer.

Prototypen vil blive testet i Brasilien den kommende tid. Nissan regner med, at den er klar til det brasilianske marked i 2020.

Få mere at vide om bilen og teknologien, der ligger bag, i denne promo-video: