EU vil have mål for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030

EU-Kommissionen foreslår et forpligtende mål for avancerede biobrændstoffer på mindst 3,6 procent i 2030. Det sker som led i det nye forslag til VE-direktiv og er en god nyhed for alle, der arbejder med avanceret bioraffinering. Målet i 2020 er 0,5 procent og forslaget går på en gradvis stigning frem mod 2030.

EU-Kommissionen har i dag den 30. november præsenteret sin store ”vinterpakke”, der blandt andet indeholder et revideret VE-direktiv (Renewable Energy Directive – REDII).

Her foreslås det, at leverandørerne af brændstof forpligtes til at aftage avancerede biobrændstoffer svarende til mindst 3,6 procent af det brændstof de sælger til landtransport, søfart og luftfart.

Målet er en delmængde af et lidt højere mål for vedvarende energi generelt til transport på 6,8%. Her tæller el til transport, biobrændstoffer produceret på brugt madolie og dyrefedt mv. med, så det er med at holde tungen lige i munden, når man ser på tallene.

“Set med vores øjne er det et vigtigt og positivt signal efter en periode, hvor både kommission og medlemslande ikke rigtig orkede flere diskussioner om den ene eller den anden type biobrændstoffer,”  siger direktør i BioRefining Alliance, Anne Grete Holmsgaard og fortsætter:

“Nu handler det så om at få sikret, at målet ikke bliver reduceret under forhandlingerne med Parlamentet og Rådet. Ja, nøgternt set skal målet helst være højere, hvis man skal sikre, at transportsektoren får nedbragt sine CO2 udledninger på både det mellemlange sigte (2030) og på det lange sigte (2050). For potentielle investorer er det også vigtigt med langsigtede mål. Herhjemme håber vi naturligvis på, at den nye regering vil inddrage EU’s udspil i deres overvejelser om et muligt bioraffinaderi i Maabjerg.”

I det tekniske memo vedrørende forslaget skriver EU-Kommissionen:

“Despite significant growth of renewable fuels since 2009 and EU’s leadership role as the largest producer of advanced biofuels the transport in the EU still depends on 94% oil supplies to fuel European cars, tracks, ships and planes. In order to foster the decarbonisation and energy diversification of the EU transport sector, the revised renewable energy Directive:

• Introduces an obligation on European transport fuel suppliers to provide an increasing share of renewable and low-carbon fuels, including advanced biofuels, renewable transport fuels of non-biological origin (e.g. hydrogen), waste-based fuels and renewable electricity. The level of this obligation is progressively increasing from 1.5% in 2021 (in energy terms) to 6.8 % in 2030, including at least 3.6% of advanced biofuels. Preferential rules apply to advanced aviation fuels in order to support their deployment in the aviation sector (e.g. their energy content is accounted 20% more).

• To minimize the Indirect Land-Use Change (ILUC) impacts, introduces a cap on the contribution of food-based biofuels towards the EU renewable energy target, starting at 7% in 2021 and going down progressively to 3.8% in 2030.”

Læs hele det tekniske memo om forslaget til det reviderede Renewable energy Directive (REDII)

Læs udkast til direktivet

Læs udkast til direktivets annekser

Læs mere

Altinget: EU vil sætte 2030-mål for avancerede biobrændstoffer