BioValue sætter fokus på en bedre udnyttelse af den grønne biomasse

Forsknings- og innovationsplatformen BioValue SPIR – et samarbejde mellem forskere og virksomheder inden for bioraffinering – har nu været aktiv i tre år. BioRefining Alliance har interviewet Platform Manager Jane Lindedam om de resultater, BioValues forskellige projekter har opnået indtil nu, hvad partnerne vil arbejde videre med den kommende tid og hvilke perspektiver hun ser.

Platform Manager i BioValue, Jane Lindedam, under indvielsen af HTL-anlæg ved AU i Foulum, maj 2015. Foto: Julie Søgaard

Af Julie Søgaard

Vi skal i højere grad satse på græs som proteinkilde. For ifølge forskerne i BioValue kan man fordoble proteinudbyttet ved at dyrke græs og andre grønne biomasser frem for traditionelle kornarter og samtidig udlede færre næringsstoffer fra markerne.

Desuden kan protein fra grøn biomasse dyrket i Danmark reducere den store import af sojaprotein fra udlandet til foder i de danske stalde.

Historisk stort fodringsforsøg går snart i gang

Det lyder jo alt sammen meget godt, men hvordan sikrer man sig, at det sker i praksis, uden at håndteringen og udnyttelsen af den grønne biomasse bliver dyr og besværlig? Det sætter BioValue SPIR fokus på under sit kommende årsmøde den 12.- 13. september, fortæller platform manager, Jane Lindedam:

”Vi står ved en skillevej med den grønne biomasse. Vi har i BioValue sat gang i et af de største fodringsforsøg i nyere tid med fodring af proteinfraktioner fra grøn biomasse. Foderfremstillingen er klar forud for årsmødet og her skal vi høre, om man har opnået den kvalitet og sammensætning, man håbede på. Efter årsmødet går selve fodringsforsøget med malkekvæg i gang,” siger Jane Lindedam.

Alle projektspor i BioValue fortsætter for fuld styrke, og ved årsmødet vil der også være fokus på de overordnede værdikæder for både ”gul” (hvedehalm) og grøn (græs) biomasse for at demonstrere konceptet med bioraffinering til en vifte af produkter. For den grønne biomasse betyder de hidtil lovende resultater ifølge Jane Lindedam, at man nu investerer i det store fodringsforsøg med græsprotein.

Model til bedre logistik i landbrugsproduktionen

Af andre projekter, Jane Lindedam gerne vil fremhæve, er projekt 1, hvor man arbejder på at forbedre produktionssystemer, høst og opbevaring af biomasse.

”Her er man i gang med udviklingen af en model, som kan beregne omkostningerne i forhold til høst, håndtering, lagring og transport af forskellige biomasser og ændringen af kvaliteten af disse biomasser under lagringen,” siger Jane Lindedam. SEGES, som er leder af projekt 1, forventer at modellen kan bruges til at vurdere den billigste og mest effektive måde at producere, transportere og lagre biomasse, der skal anvendes til bioraffinering og til at gennemskue om en given bioraffinering og placering af et bioraffineringsanlæg vil kunne svare sig økonomisk.

Funktionelle binder fra lignin kan nu produceres i stor skala

I projekt 6 ser man på nye måder at anvende lignin-fraktionen fra biomasse. Forsøg med lignin som additiv til funktionelle bindere er noget af det, man har kunnet rykke fra laboratorieskala til et pilotanlæg på Forskningscenter Foulum. Her har man nu produceret nok materiale baseret på lignin til at kunne lave en test af det i stor skala på et anlæg hos Rockwool. Ifølge Jane Lindedam har den første test været positiv.

Flere projekter har kastet nye samarbejder eller innovationsprojekter af sig. For eksempel er Haldor Topsøe, som er partner i projekt 5 og som undersøger katalytisk konvertering af biomassens sukkerstrømme, gået ind i et nyt samarbejde med virksomheden Perstorp AB om at konvertere sukkerstrømme til bioplast. Projekt 5 har desuden forbedret udbyttet af flere katalytiske processer til konvertering af biomasse og udviklet en ny type katalysatorer, der kan håndtere processer i op til 20% tørstof.

Langvarige partnerskaber kræver fleksibilitet

Nogle projekter har dog oplevet udfordringer undervejs.

I projekt 4 er den kommercielle partner Vitalys blevet solgt og kan derfor ikke længere deltage i projektet, som havde fokus på virksomhedens produktion af aminosyren lysin, der i dag bliver lavet på raffineret sukker, men fremover vil kunne blive lavet på sukre fra biomasse.

Projektet er dog kommet så langt, at man har udviklet en bakteriestamme, der producerer lysin ud fra biomasse og samtidig er i stand til at leve under de forhold som biomassen skaber.

”Nu arbejder man så på at introducere de ændringer i produktionsstammen og se om man også kan få et højt udbytte. Så selvom man ikke længere har en kommerciel partner, er det stadig målet at få et kommercielt udbytte af projektet,” siger Jane Lindedam.

BioValue SPIR slutter om knap 2 år, men i platformen taler man allerede om BioValue 2.

”I en potentiel ny platform ønsker vi at skabe endnu mere plads til fleksibilitet baseret på de erfaringer, vi har gjort os indtil nu om at drive et langvarigt og komplekst partnerskab. Et samarbejde mellem universiteter og virksomheder vil fortsætte. Det har de mange gode resultater været med til at sikre,” siger Jane Lindedam.

Bedre og mere avanceret udnyttelse af biomasse skaber lokale arbejdspladser

I BioValue SPIR arbejder man primært med højværdiprodukter inden for bioraffinering, hvor man udnytter biomassen til mere end ”blot” biobrændstoffer – og den tendens breder sig i Europa, siger Jane Lindedam:

”Muligheden for at kunne producere både højværdiprodukter og biobrændstoffer ud fra samme biomasse er i øjeblikket i fokus i forskningsopslag og i EU-programmer. Vi ønsker at tage del i udviklingen og sikre at Danmark stadig er på forkant med udviklingen indenfor avanceret bioraffinering,” siger hun.

Selvom Danmark er langt fremme inden for avanceret bioraffinering, er vi ikke de eneste, der arbejder med det. Men den internationale konkurrence bekymrer ikke Jane Lindedam:

”Holland er for eksempel også godt med inden for udnyttelsen af protein fra grøn biomasse, men selvom de skulle nå frem til ’the golden goose’ før os og en business model, der virker, så vil de aldrig kunne overføre den helt til danske forhold. For netop inden for bioøkonomi er det svært at overføre og sælge hele sin teknologi til et andet land og tjene på alle led i kæden. Biomassen vil ofte blive dyrket i det pågældende land og derfor vil fabrikkerne typisk også ligge der – og dermed skabe arbejdspladser lokalt,” siger hun.

Brug de lokale anlæg og faciliteter hele året

Det med at tilpasse sig og udnytte lokale faciliteter er netop noget af det, der er i fokus for visse virksomhedspartnere i BioValues projekter.

”For eksempel samarbejdet med KMC, som producerer kartoffelmel. Da produktionen er meget sæsonbestemt bliver virksomhedens fabrikker kun brugt til produktion 4 måneder om året. Derfor arbejder vi i projektet på at kunne udnytte fabrikkerne til andre ting – for eksempel at processere græs i de måneder, hvor fabrikken ikke laver kartoffelmel,” siger Jane Lindedam.

Endelig har mindre virksomheder mulighed for at søge støtte og indgå et samarbejde med BioValue SPIR om produktmodning eller udvikling nye produkter inden for bioraffinering. Nogle af disse projekter allerede afsluttet og det med succes. Flere projekter er stadig i gang og ved årsmødet behandler BioValues bestyrelse endnu 2 ansøgninger til nye innovationsprojekter.

Læs mere om BioValues innovationsprojekter og øvrige projektspor på BioValues hjemmeside

Læs mere om årsmødet (lukket for tilmeldinger)